27. maj 2013

Velkommen til Femme Food! :)


Bloggen skal inspirere dig til lækkert og simpelt hverdagsmad, som er nemt at lave og ikke kræver komplicerede indkøb. Ligeså ønsker jeg at inspirere til at prøve nye ting og dele ud af mine egne erfaringer samt faglige viden.


Fotograf og layouter: Winnie Methmann // winniemethmann.com

Jeg hedder Annika og er 23 år. Jeg studerer bioprocesteknologi på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

Jeg er lidt af en helse-freak og jeg elsker at studere alle varedeklarationerne i supermarkederne og jagte nye opdagelser i helsekostbutikkerne.

Gennem mit liv har jeg haft tilbagevendende eksem og jeg er altid blevet behandlet med Locoid på lægens anbefalinger. Jeg var frustreret over denne form for symptombehandling, da det kun var en kortvarig lindring med alt for store konsekvenser i form af  tynd hud og svækket immunforsvar.

Jeg blev i 2010 meget ivrig efter at finde ud af, hvorfor eksemen blev ved med at bryde frem. Jeg prøvede at udelukke alverdens ting og fandt efter lang tids søgen ud af, at det var mælkeallergi. Det vil sige, at jeg er allergisk overfor mælkeproteinet casein, som findes i diverse mælkeprodukter såsom mælk, ost, is, yoghurt, skyr, proteinpulver osv.

Det har været en stor udfordring at omlægge min kost og dermed hele min livsstil, da mine måltider før i tiden i høj grad bestod af mælkeprodukter. Så det var rigtig svært de første par måneder at  lade mælken stå i køleskabet, fravælge pizza, lasagne, is osv. i sær, når man bor og omgives af nogle, som ikke er allergikere.

Jeg havde valget, om jeg ville spise mælkeprodukter og klø min hud tynd og til blods, eller om jeg ville tage kampen op og omlægge mine kostvaner og livsstil.
Jeg valgte det sidste, og jeg har den dag i dag aldrig fortrudt. Jeg synes, at det har åbnet en hel ny verden for mig i og med, at jeg har fundet en masse alternativer til mælkeprodukter og ikke mindst prøvet en masse nye retter og sammensætninger.

Opbygningen af bloggen:
Jeg har i toppen af hver opskrift skrevet, om den er uden laktose, gluten og/eller sukker, da det skal gøre det let og overskueligt for læseren at vælge eller fravælge de opskrifter, som passer til ens behov. 

Jeg har valgt at skrive LAKTOSEFRIda de fleste mennesker bedst kender til laktoseintolerance og er den mest udbredte form for mælkeallergi (4% af  den danske befolkning). Laktose er mælkesukkkeret i mælkeprodukter. Selvom jeg selv er allergisk overfor casein findes både laktose og casein i højere eller mindre grad i alle mælkeprodukter.

Desuden har jeg valgt at angive, hvis opskrifterne er  GLUTENFRI, da nogle mennesker lider af cøliaki, som er en tilstand, hvor man har allergi overfor kornbestanddelen, gluten, som findes i rug, spelt, hvede, havre (kan også fås uden gluten) osv.
Desuden har jeg selv de seneste par måneder skåret kraftigt ned for og i nogle perioder helt fravalgt forbruget af kornprodukter indeholdende gluten, da jeg har villet lave et lille forsøg med, om gluten var skyld i min oppustede mave og træthed. Det har vist sig, at maven ikke bliver oppustet, når jeg fravælger gluten og det er lang tid siden, at jeg har fået en eftermiddagslur.

Jeg har til sidst tilføjet SUKKERFRI, og med dette mener jeg tilsat, raffineret sukker. Der er i dag mange produkter, som har tilsat sukker, og det medfører et kæmpe forbrug af sukker. Jeg prøver at begrænse indtaget af sukker, men ikke sagt på denne måde, at der ikke er plads til lørdagsslik en gang i mellem. 

God læselyst! :)

1 kommentar:

  1. Hej Annika
    Tak for nogle dejlige rødbedesnacks til Lægesekretærkonferencen i går. Jeg glæder mig til at du lægger en opskrift ind og har lagt din blog ind under mine favoritter :)
    Hilsen Pia

    SvarSlet