- LAKTOSEFRI
- GLUTENFRI
Fotograf og layouter: Winnie Methmann // winniemethmann.com
Kakao-mandel-mælk (2 kopper):
- 1,5 dl. mandler
- 5 dl. vand
- 1 spsk. kakao (tilføj mere hvis du ønsker kraftigere smag :) )
- 1 spsk. sukker
- 1 tsk. stevia
- Foodprocesser (stor mini-hakker)
- Si
- Tepose
- Skål
1) Afmål 1,5 dl. mandler og kom dem over i en keramisk skål.
2) Kog vand i en elkedel. Når vandet koger kommes det over mandlerne. Lad mandler stå og trække i vandet i min. 30 min.
3) Kom 5 dl. vand i en foodprocesser.
4) Smut mandlerne og kom dem over i foodprocesseren. Kør indtil mandlerne er finthakket.
5)Hæld massen gennem en si et par gange og hæld dernæst massen ned i en tepose for at få de sidste mandelkorn væk.
6)Hæld den færdigsiede masse over i gryde og tilsæt kakao, sukker og stevia. Tænd for middelvarme på kogepladen.
7)Rør rundt i kakao'en indtil den har en god temperatur.
8) Nu er den færdiglavet kakao-mandel-mælk klar til at komme over i to kopper og vupti så er der serveret. :)
P.s. Du kan lave ekstra mandelmælk og komme på flaske i kølleren til smoothies.
P.p.s. Så er vi kommet på PINTEREST! og du kan komme dertil ved at trykke her. Vi er glade for at der allerede er nogen, som har pinterestet os. :)
FRÆKKE FACTS
Mandler er rige på umættede fedtsyrer,calcium,magnesium og vitaminer B og E. E-vitamin er en stærk antioxidant, som vil sige at den beskytter mod frie radikaler. Hver enkelt celle i kroppen er omgivet af et fedtlag. E-vitamin beskytter derved fedtstofferne i fedtlaget mod harskning pga. dens antioxidantiske effekt. E-vitamin forebygger desuden blodpropper idet den sænker blodets indhold af LDL-kolesterol (bliver også kaldt det dårlige kolesterol) og ikke nok med det styrkes hjernens funktion af E-vitamin.






