21. oktober 2013

Rålækker rødbede-smoothie!


-
 
LAKTOSEFRI

GLUTENFRI

SUKKERFRI

Bladene er ved at falde af træerne og kulden er begyndt at trænge ind. Vi er trukket i de lune sweatere. Nu er det tid til at tage kampen op mod efterårets/vinterens snue, og hvad der ellers følger med i den dur.
Vi har fundet vores favorit våben - en rålækker rødbede-smoothie!



Fotograf og layouter: Winnie Methmann // winniemethmann.com

Et af vores absolut ynglingssteder er Råbar, som er en lille hyggelig café gemt bag Aros i Aarhus. Her har vi tilbragt meget søster-kvali-tid. En af de faste bestillinger er "Beat it" - en RÅLÆKKER RØDBEDE-SMOOTHIE! Vi har pillet lidt ved ingredienslisten og lavet en redigeret udgave, som vi bringer her, men gå endelig ikke glip af originalen på Råbar.

Rålækker rødbede-smoothie (2 glas):
- 2 store rødbeder
- 2 store gulerødder
- 2 cm ingefær
- 1 håndfuld hasselnødder eller mandler
- 3 dl. vand
- 1 banan
- 1 håndfuld jordbær (evt. frosne)
- 2 spsk. hørfrøolie
- 1 tsk. HUSK®
- 4 dadler
- isterninger

1) Pres rødbeder, gulerødder og ingefær i en saftpresser.

2) Kom en håndfuld nødder/mandler i en blender og tilsæt vand. Blend til det bliver en ensartet masse (brug evt. afskallede nødder/mandler).

3) Kom den pressede rødbede-,gulerod og ingefærsaft, banan, jordbær, olie, HUSK og dadler i blenderen og blend i 1 min.

4) Hæld den færdige blendede smoothie over i to glas og servér dem koldt.


FRÆKKE FACTS
Rødbeder hører til bede-slægten. De er sprængfyldte med B-, C-vitaminer og kalium, som styrker immunforsvaret og har vist sig at være blodtrykssænkkende.

2 kommentarer:

  1. Genialt med dadler i en smoothie som sødemiddel, det har jeg aldrig overvejet før :-)
    Tak for inspiration. Kh. Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre - det er vi glade for :)

      Slet