22. maj 2013

KÆK KANEL IMOD SUKKERTRANG!

Har du tit lyst til søde sager, når du kommer hjem fra arbejdet, skolen eller studiet?




 
Fotograf og layouter: Winnie Methmann // winniemethmann.com





Det har vist sig, at det ældgamle, brune krydderi, kanel, har en stabiliserende virkning på blodsukkeret. Undersøgelser foretaget af Richard Anderson på Human Nutrients Center i Maryland i USA viser, at det aktive stof i kanel; methyl-hydroxy-chalcon-polymér (MHCP) har en blodsukkersænkende virkning. 


Dette blev første gang bevist i 2003, hvor det viste sig, at 1 g. kanel dagligt kunne sænke blodsukkeret. Undersøgelsen blev foretaget på diabetes II patienter og det viste sig efter få uger, var deres blodsukker 20% lavere.
Blot 1 g. kanel eller ½ tsk. kanel dagligt stabiliserer blodsukkeret og derved nedsætter trangen til sukker.
Jeg får dagligt min dosis kanel på min morgenmad, som består af boghvedegrød med kanel og blåbær. Jeg har ikke selv bevidst tænkt over, at jeg skulle spise kanel, men har valgt det pga. den dejlige smag, men synes det er fantastisk, at det har andre gode sidegevinster. Jeg synes også, når jeg tænker over det, at jeg kan mærke, at jeg ikke er så træt og uoplagt  pga. lavt blodsukker, når jeg kommer hjem fra studiet, men der er selvfølgelig også andre ting, som spiller ind. :) (newscientist.com)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar