21. maj 2013

Asiatiske fiskedeller med rodfrugtemos


- LAKTOSEFRI

GLUTENFRI

SUKKERFRI


Her til aften stod menuen på disse lækre fiskefrikadeller med rodfrugtemos.
Fotograf og layouter: Winnie Methmann // winniemethmann.com

Fiskefrikadellerne var ikke helt, som vi kender dem. Jeg gav dem et lille asiatisk twist ved at tilsætte koriander og limeblade. Det er især limebladene, som giver dem den karakteristiske, friske smag.


Limeblade kan godt være lidt svære at få fat i, men disse er købt i Føtex. Du finder dem på hylderne med asiatiske produkter. De købes som hele, tørrede blade. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde dem friske, så tvivler på, at de findes i danske supermarkeder.
3) Kog rodfrugterne i 30 min. Når de er færdige, hældes vandet straks fra.

Normalt bryder jeg mig ikke om friske koriander, men i denne ret giver det virkelig en super lækker smag. Jeg har prøvet at eksperimentere med og uden, men må konstantere, at de bliver bedst med.

Som tilbehør til fiskedellerne fik vi rodfrugtemos, som i form af den cremede konsistens, giver det helt perfekte match til dellerne.


Asiatiske fiskedeller (6 stk.):
- 225 g. torskefilet
- 225 g. laks
- 2 tsk. østerssauce
- 7 limeblade
- 2 fed hvidløg 
- 2 tsk. hakket koriander
- 1 chili
- 1 æg
- salt
- peber 

1) Skær torsken og laksen i mindre stykker.

2) Kom fisken i en blender og tilsæt resten af ingredienserne. Blend til det er finthakket.

3) Form farsen til mellemstore kugler. Kom dem på en forvarmet pande med olie og pres dem flade.

4) Steg dem på begge sider til de er gyldenbrune.

Rodfrugtemos:
- 4 jordskokker
- 3 kartofler
- 3 pastinakker eller persillerødder
- 1 gulerod
- 1 rødbede (skæres i fine, firkantede stykker)
- 1 håndfuld frisk persille
- kardemomme
- salt

1) Skræl alle grøntsagerne og skær dem i små stykker. Hak persillen.

2) Kom jordskokker, kartofler, pastinakker og gulerod i en gryde med vand. Kom rødbedestykkerne i en gryde for sig med lidt vand.


4) Brug en stavblender til at mose rodfrugterne pånær rødbederne.

5) Tilsæt det hakket persille, kardemomme og salt.

6) Kom mosen i en skål og pynt med rødbedestykkerne.

FRÆKKE FACTS
Laks er en fed fisk og har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer. Omega-3 styrker dit hjerte og kredsløb og er antiinflammatorisk dvs. modvirker betændelsestilstande i kroppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar