- LAKTOSEFRI
- GLUTENFRI
- SUKKERFRI
Herhjemme i hytten har vi en forkærlighed for fiskedeller! Vi har her til aften lavet fiskedeller med blomkål, gulerødder, persillerod og dild - nammenam det blev godt! :)
Fotograf og layouter: Winnie Methmann // winniemethmann.com
- 2 laksefileter (225g)
- 2 torskefileter (225g)
- 2 gode håndfulde blomkål
- 1 æg
- 2 spsk. sennep
- 1,5 dl vand
- 1 tsk. salt
- 1/2 tsk. peber
- 1-2 håndfulde dild (alt efter hvor vild du er med dild :) )
- 1/2 finthakket eller revet rødløg
- 4 gulerødder
- 1 persillerod
1) Skær skindet af lakse- og torskefileter og skær fileterne i mindre stykker.
2) Kom fiskestykkerne, blomkål, æg, HUSK, sennep, vand, salt og peber i en blender og blend det til en ensartet masse.
3) Hak eller riv løget og riv gulerødderne og persilleroden.
4) Hæld den blendede masse over i en skål og kom det revet/hakket løg, gulerødderne og persilleroden i.
5) Form med en ske fiskedellerne og kom dem på en varm, olieret pande.
6) Steg dem til de bliver gyldenbrune :)
FRÆKKE FACTS
Dild stammer fra Sydeuropa og det vestlige Asien. Den dyrkes som krydderurt, men kan også findes vildtvoksende. Udover dens dejlige smag, er dild betændelseshæmmende og krampeløsende.
Dildfrøene bruges som fordøjelsesfremmendemiddel og har vist sig at forebygge kolik og give øget mælkeproduktion hos ammende kvinder.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar