- LAKTOSEFRI
- GLUTENFRI
- SUKKERFRI
Imens jeg sidder og nyder solen på den skønne, spanske ø, Tenerife, har min søster (fotografen) været i gang med at eksperimentere i mad-laboratoriet hjemme på Trøjborg.
Hun har lavet en ny og lækker udgave af citronfromage! Jeg glæder mig til at komme hjem og smage den, hvis der er mere tilbage, når jeg kommer hjem! :)
Fotograf og layouter: Winnie Methmann // winniemethmann.com
Citronfromage:
- 4 blade husblas
- 1 dl. stevia
- 2 usprøjtede citroner
- 3 hele æg
- 2 æggehvider
- 1/4 l. soya madlavningsfløde
1) Husblassen udblødes i en skål med koldt vand.
2) Riv de to citroner fint på et rivejern.
3) Del de to citroner og pres alt saften ud i en gryde.
4) Tilsæt stevia samt den revne citronskal i gryden. Tænd på svag varme til steviaen smelter.
5) Pisk de 3 æg til en luftig masse i en skål. Hæld den luftige masse i gryden og pisk indholdet sammen.
6) Kom nu den opblødte husblas i gryden, og lad det blive opløst i den lutige masse. Pisk let et par gange. Lad det nu afkøle i 10 min.
7) Pisk madlavnings soya-fløden i en skål, så den får en let konsistens.
8) Put æggehviderne i en anden skål og pisk dem stive.
9) Kom nu soya fløden og æggehviderne i samme skål og pisk dem hårde.
10) Tilsæt dernæst æggeskummet fra gryden, og vend det med soya-fløden og æggehviderne.
11) Hæld massen i små glas. Lad dem stå i køleskabet min. 2 timer.
FRÆKKE FACTS
Stevia er en plante, som indeholder et naturligt sødestof kaldet steviosid, der søder op til 450 gange så meget end almindeligt sukker. Derfor skal der tilsættes meget mindre mængder og som et ekstra plus påvirker stevia næsten ikke blodsukkeret. Stevia kan købes som pulver eller flydende form i helsekostbutikker og større supermarkeder.

Super hyggelig blog! Følger med på Bloglovin nu :)
SvarSletMange tak! Jeres blog falder også lige i min smag :)
Slet